Monsterfed efterårsferie på biblioteket

I efterårsferien invaderes biblioteket af søde, sjove, mærkelige og farlige monstre! Så kom forbi - hvis I tør!

Af Trine G. Munksgaard

Vi har sørget for en masse monstergod underholdning: I kan blandt andet være med til at opdigte et helt nyt monster sammen med forfatter og illustrator Mads og Mads og komme med på jagt efter farlige guavaer med fortæller Kasper Sørensen. 

I kan opleve interaktivt Monsterteater, deltage i monsterskattejagten og tegne jeres eget monstersøde, farlige eller ildelugtende monster og deltage i konkurrencen med flotte bogpræmier - og når ferien for længst er slut, på månedens sidste dag den 31. oktober, kan I komme til (uuu)hyggeligt halloweenværksted.